Afspil videoen
Mit navn er Lisbeth Leer-Pedersen, og jeg er født i 1979. Jeg er uddannet Cand. Psych. med klinisk speciale fra Aalborg Universitet, og jeg er autoriseret af psykolognævnet.
Jeg er medlem af Dansk Psykologforening, har tavshedspligt og følger de etiske principper for nordiske psykologer.
Jeg er desuden uddannet certificeret Mindfulness-instruktør og har en 2-årig efteruddannelse i Compassion-fokuseret terapi.
Jeg holder mig opdateret via kurser og efteruddannelser og får løbende supervision.
Jeg har tidligere arbejdet som psykolog i kommunalt regi indenfor beskæftigelsesområdet og på sundhedscenter. Siden 2012 har jeg sideløbende med mine ansættelser arbejdet i privat praksis. I 2015 startede jeg på fuld tid som privatpraktiserende psykolog i Frederikshavn, hvor jeg i 7 år havde klinik i Kattegat Siloen, og i 2023 flyttede jeg i lokaler på Kalkværksvej i Frederikshavn.
Jeg har særlig erfaring med
Psykisk vold
Psykisk vold er, når en person gentagne gange nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, dominerer, truer eller isolerer en anden person. Handlingerne kan være mere eller mindre planlagte, og formålet med psykisk vold er at begrænse eller kontrollere den anden persons liv.
Når man er udsat for psykisk vold, føler man sig ofte meget forvirret og alene, man skammer sig og bebrejder sig selv.
Læse mere om psykisk vold her:
Angst
Angst påvirker både vores krop, tanker, følelser og adfærd. Vi kan bl.a. opleve symptomer såsom hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, rysten, sveden, svimmelhed, kvalme, uvirkelighedsfølelse og tankermylder.
Når angsten tager overhånd og styring, kommer det til at påvirke vores dagligdag. Ofte begynder man at undgå de situationer, hvor angsten plejer at komme. Det kan f.eks. være at man undgår sociale sammenhænge eller at rejse med offentlige transportmidler.
Læs mere om angst her.
Nedtrykthed og depression
Depression kan komme pludseligt eller udvikle sig over tid og adskiller sig fra almindelig tristhed eller dårligt humør. Det er en alvorlig tilstand, og det er vigtigt, at man søger hjælp og får behandling. Ofte kan depression ses i kombination med andre tilstande som angst og stress. Symptomer på depression kan f.eks. være nedsat humør og manglende glæde, skyldfølelse, kropslige fornemmelser som mavesmerter og hovedpine, nedsat energi, øget træthed, nedsat lyst og interesse til det der plejer at give glæde, søvnproblemer, hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder, ændringer i appetit, selvkritik, negative tanker og selvmordstanker.
Læs mere om depression her.
Stress og belastningsreaktioner
Kortvarig stress f.eks. op til en deadline på arbejdet eller op til en eksamen er ikke farligt og kan faktisk hjælpe os med at præstere. Men den langvarige stress, hvor vi i en længere periode er under et stort pres, kan være skadelig for vores helbred og føre til f.eks. angst eller depression. Når vi er stressede, kan vi opleve symptomer som f.eks. hjertebanken, indre uro/rastløshed, fysiske smerter, nedsat energi, søvnproblemer, hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder, kort lunte, let til tåre, er fraværende og trækker sig fra sociale sammenhænge.
Læs mere om stress her.
Sorg og tab
Sorg opstår i forbindelse med tab og er en normal reaktion, når vi mister nogen eller noget, som er betydningsfuldt for os. Det kan være, at man har mistet en vigtig person i sit liv, at man har været igennem en skilsmisse eller at ens partner er blevet alvorlig syg. Sorg kan også komme i forbindelse med, at man har mistet sin arbejdsevne, identitet eller førlighed som følge af sygdom eller en ulykke, eller det kan handle om en fornemmelse af at have mistet kontakten til sig selv.
Tegn på sorg kan bl.a. være chok, tristhed, angst, vrede, skyld, skam, ensomhed, savn, håbløshed, uvirkelighedsfornemmelse, koncentrations- og hukommelsesbesvær, tankemylder, har let til tåre, trækker sig fra sociale sammenhænge, misbrugsadfærd, søvnbesvær, nedsat energi, ændret appetit og kropslige smerter.
Læs mere om sorg og tab her.
Livskriser
Livskriser er en del af livet og er noget som langt de fleste mennesker på et tidspunkt vil opleve. Livskriser opstår, når livet pludselig forandrer sig gennemgribende, og man ikke kan bruge de måder at handle på, som man plejer at bruge. Man kan overordnet skelne mellem to forskellige typer af kriser. Livskriser, hvor der sker forandringer i den enkelte persons liv, og traumatiske kriser, der handler om pludselige hændelser, som er livstruende eller kan påvirke personens helbred.
En livskrise kan f.eks. komme i forbindelse med, at man mister sit arbejde eller går på pension eller i forbindelse med en skilsmisse.
Læs mere om livskriser her.
Selvværdsproblemer
Selvværd handler om fornemmelsen af sit eget værd. Når man har et stærkt selvværd, har man en grundlæggende fornemmelse af, at man er værd at elske, og at man har værdi.
Når man har lavt selvværd, mangler man derfor fornemmelsen af at have værdi. Mange mennesker med lavt selvværd oplever at være præget af negative følelser og tanker om sig selv. Måske føler man sig forkert, utilstrækkelig, eller at man ikke er god nok, også uanset hvor gode ens præstationer er. Måske har man mange selvkritiske tanker og har svært ved at være omsorgsfuld og venlig overfor sig selv. Måske har man mange bekymringer om, hvad andre tænker om en, og man kan have svært ved at tage imod anerkendelse og ros fra andre, fordi det ikke er i overensstemmelse med det billede, man har af sig selv.
Fertilitet og ufrivillig barnløshed
At opleve fertilitetsproblemer og ufrivillig barnløshed kan være særdeles belastende. Forskning peger på, at et uopfyldt ønske om at få et barn kan medføre en fornemmelse af mangel på mening med livet, tab af identitet, ensomhed og nedtrykthed. At være i fertilitetsbehandling kan være en både barsk og følelsesmæssig sårbar omgang, hvor man er præget af uvished og ikke ved hvor længe man skal være i behandling, og om behandlingen lykkes. Ofte har personer i fertilitetsbehandling kæmpet i lang tid og oplevet mange skuffelser, og det kan tære på energien og overskuddet. Forskning viser at fertilitetsbehandling kan medføre symptomer på stress, angst og depression.
Læs mere om fertilitet og ufrivillig barnløshed her.
(Jf. Garre, V.F.S., Frederiksen Y & Petersen, K.B. (2020). Anbefalet behandlingstilbud ved psykosociale konsekvenser af infertilitet og fertilitetsbehandling. Ugeskr Læger 2020;182:V08190430)
Invaliderende sygdom
Invaliderende sygdom kan bringe en person i krise. Eksempler på invaliderende sygdom kan være, hvis et menneske bliver diagnosticeret med cancer, blodpropper, sclerose eller kroniske smerter.
At få en invaliderende sygdom kan nedsætte livskvaliteten og bevirke store psykiske konsekvenser. F.eks. kan der aktiveres smertefulde følelser af afmagt, uvished, angst, uretfærdighedsfølelse, depression eller følelser af nedtrykthed, ensomhed, kontroltab, og nogle kan begynde at trække sig fra sociale situationer med venner og familie.
Læs mere om invaliderende sygdom her.
Pårørende til en person med psykisk sygdom
Der er mange mennesker, der er pårørende til en person med psykisk sygdom. Det kan være hårdt og opslidende at være pårørende, hvor man har et stort ansvar, og man kan blive overvældet af bekymringstanker og smertefulde følelser. Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre og hvordan man hjælper og støtter bedst muligt.
Det er derfor vigtigt, at man som pårørende passer på sig selv og sørger for, at man har nogle fortrolige, man kan tale med og laver aktiviteter, der giver ny energi.
Læs mere om at være pårørende til en person med psykisk sygdom her.
Arbejdsrelaterede problemer
Problemer, der er knyttet til ens arbejde, kan f.eks. omhandle krav på arbejdspladsen og den store foranderlighed, som den enkelte medarbejder ofte skal kunne håndtere og navigere i. Arbejdsrelaterede problemer kan f.eks. handle om arbejdsmængde og tidspres, ligesom det psykiske arbejdsmiljø kan have betydning for, at man trives i arbejdet.
Det kan være vigtigt at få et overblik og forstå situationen fra flere sider for på denne måde at få et indblik i, hvorfor man får det svært på arbejdspladsen.
Tilbage til arbejdsmarkedet/sygemeldt
Når man har været sygemeldt fra sit arbejde, er det vigtigt, at en tilbagevenden til arbejdspladsen bliver særligt tilrettelagt. Dvs. at der laves en konkret plan for, hvordan opstart på arbejdet skal foregå, og at der tages højde for eventuelle skånehensyn, som f.eks. kan handle om arbejdstid og arbejdsopgaver med mulighed for pauser i løbet af arbejdsdagen.
Overordnet handler det om, at det bliver en succes for personen at vende tilbage til sit arbejde, og at man undgår at blive sygemeldt igen.
Læs mere om at vende tilbage til arbejde efter en sygemelding her.